Opgave 4 – TAGET MED VOLD

opgave_4“Janus Jolner, Immervad 2, siger du, og hvad vil du anmelde?”

“Jeg er blevet voldtaget.”

“Voldtaget? Ja så.” Betjenten kaster blyanten fra sig og læner sig tilbage i sin kontorstol. Den knirker under hans vægt.

Jeg stirrer på det rodede skrivebord og ved ikke, hvordan jeg skal komme videre. Skjorten strammer om min hals, og jeg løsner slipset. Jeg kan pludselig ikke huske, hvorfor jeg sagde ja til at anmelde det.

“Hvorfor mener du, at du er blevet voldtaget?” Han folder hænderne bag nakken. Et lille smil spiller i hans mundvig.

“Jeg … det …”

“Har du været i slagsmål? Det er noget af en sæbeøje, du render rundt med.”

“Glem det, jeg vil alligevel ikke anmelde det.” Jeg rejser mig hurtigt. Min stol vælter, og der lyder et brag. Alle kigger hen på mig, og jeg vil bare ud herfra i en fart.

Udenfor står solen ned fra en klar himmel. Jeg kigger på en måge, der flyver hen over politistationen. Den virker så rolig, som den svæver gennem luften. Gid det var mig. Min mobiltelefon ringer. Jeg kan se, at det er Henriette. Jeg orker ikke at snakke med hende. Det var hende, der fik overtalt mig til at gå til politiet.

Jeg sidder i stuen og sveder. Min skjorte er gennemblødt, og jeg kan lugte mig selv. Jeg rejser mig og går ud i køkkenet. Køleskabets kompressor er på overarbejde i varmen. Jeg åbner det og tager en øl, som jeg drikker i store slurke. Da jeg tørrer munden med bagsiden af hånden, mærker jeg mine daggamle skægstubbe. Området omkring øjet er stadig hævet og ømt og har alle regnbuens farver. Bare det snart ville hele, så jeg ikke konstant skal mindes om den aften. Det er ikke nok at undgå at se sig i spejlet, for hænderne finder af sig selv vej op til øjet, når jeg ikke tvinger dem til at lade være. Fjernsynet kører inde i stuen. Jeg går derind. Der er atletik, men jeg kan ikke koncentrere mig om det. Der er et mærke i væggen, hvor jeg slog med min knyttede hånd. Den gør stadig ondt. Pludselig ringer det på døren. Jeg sidder helt stille. Hvem kan det være? Mit hjerte flakser, og jeg bliver tør i munden. Jeg har ikke turdet lukke nogen ind, siden jeg tog ham med hjem. Jeg plejer at lade som om jeg ikke er hjemme, men måske kan vedkommende høre lyden fra fjernsynet. Det ringer igen, og der følges op med en buldrende banken, jeg ikke kan ignorere. Jeg går hen til dørspionen og kigger ud. Der står to velklædte mennesker ude på trappeopgangen; en kvinde og en mand. Jehovas Vidner?

“Luk op, det er politiet.”

Politiet? Hvad vil de her? Jeg har ikke noget at skulle snakke med dem om. Jeg vender mig for at gå ind i stuen igen. For min skyld kan de stå der hele dagen, hvis de har lyst.

“Luk nu op. Det er vigtigt, at vi får talt sammen.” Kvindens stemme lyder indtrængende. Jeg tøver, men går så hen og låser op.

“Hvad vil I?”

“Må vi komme ind og snakke lidt med dig?”

Jeg flytter mig, så de kan komme ind. Vi fylder hele entreen. Jeg går foran ind i stuen, hvor vi sætter os.

“Hvad drejer det sig om?”

De ser på hinanden, men så tager kvinden ordet: “Vi vil gerne tale med dig om en voldtægt.”

“Der er ikke noget at tale om.” Jeg rejser mig, men de bliver siddende.

“Vi vil gerne høre om det, der skete med dig.”

“I ville ikke høre noget til at begynde med. Jeg blev gjort til grin.”

De kigger på hinanden. Manden fortsætter: “Det er sket igen. Vi må vide noget mere om omstændighederne. Vil du kunne genkende ham?”

“Ja,” siger jeg. Min stemme er hæs. “Til hver en tid.”

Kvinden lægger et foto foran mig. “Er det ham?”

Og der er han. Mit mareridt. “Ja. Ja, det er ham.” Jeg begraver ansigtet i mine hænder og sætter mig tungt.

En time senere rejser de sig endelig. “Du hører fra os,” siger kvinden i døren.

Min mobiltelefon ringer. Jeg kan se, at det er Henriette. Denne gang besvarer jeg opkaldet.

 

Facebooktwittergoogle_plus

58 Comments

  1. Svar
    Jyhark 21. november 2014

    Uh, Lise, det er sgu flot beskrevet!

    Ja, han er blevet voldtaget. Og du viser noget af det mest centrale ift. voldtægt: skammen.
    Hvor var det dog heldigt, at en anden også er blevet voldtaget, så politiet endelig tager ham alvorligt!

    Hp er mand, der er krise, der er nutid – opgaven er løst.

    – og løst med dit sædvanlige fængende sprog 🙂

    Tak for en fin, sørgerlig oplevelse
    Kh Jytte

    • Svar
      Lise Hougaard 21. november 2014

      Kære Jytte
      Det var dog en dejlig kommentar at få – og så den første af slagsen. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Måske har jeg opbrugt denne morgens mængde af ord. Hæ nej, jeg er bare glad 😉
      Mange tak for dine flotte ord og i det hele taget dit besøg!
      Jeg ønsker dig en dejlig dag,
      Lise

  2. Svar
    Lissi hilleborg kristiansen 21. november 2014

    Hej Lise
    Ja, man kan sagtens forestille sig at politiet ikke tager sådan en anmeldelse alvorligt. Det samme er jo forekommet når kvinder melder en voldtægt. Det er kedeligt for nr. 2 som måske kunne have undgået volden.

    Dejlig beskrivelse med både vrede, skam og angst.
    Følger/føler med ham til sidst ord.
    Vh Hilleborg

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej Hilleborg
      Mange tak for din kommentar; det glæder mig, at du kan følge/føle med min hp.
      Tak for besøget.
      De bedste hilsner,
      Lise

  3. Svar
    Bente Astrup 21. november 2014

    Hej Lise.
    En velskrevet, men grum fortælling om voldtægter af mænd i en park. Du får beskrevet hp´s krise og konflikten voldtægten/politianmeldelsen på fornemmeste vis.
    Du skriver, så jeg føler mandens angst og skam.
    Tak for god læsning.
    kh Bente

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej Bente
      Ja, det er en grum sag og ikke noget, vi hører om for tit. Tak fordi du synes, min fortælling er velskrevet, det luner så dejligt 😉
      Bedste hilsner,
      Lise

  4. Svar
    Glenstrup 21. november 2014

    Hej Lise

    Godt fundet på. Jeg synes især i midterafsnittet, efter han er kommet hjem, at du rammer en maskulin stemme fint. De korte sætninger og fokus på ydre ting. Han kan ikke koncentrere sig om atletik, det er godt set. Sæbeøjet mere end de psykiske kvababbelser.

    Måske overdriver du betjentens reaktion lidt. Mon ikke han ville være lidt mere forsigtig og undertrykke sin latter. Kunne du antyde hans foragt mere end lade den stå helt åben (skriver jeg med fare for igen at blive betragtet som ham, der altid vil det dunkle).

    Jeg er ikke så vild med denne passage i slutningen:

    “Og der er han. Mit mareridt. Manden fra parken, der har ødelagt mit liv.”

    Den virker lovligt patetisk, isæt sammenholdt med den reaktion, han ellers har fremvist.
    Til gengæld god iagttagelse, at han nu tager imod Henriettes opkald.

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej Glenstrup
      Tak for alle dine positive ord og sandelig også det konstruktive. Det er velgørende at få at vide af en mand, at man kan skrive med maskulin stemme. Du har ret mht. det patetiske – det ser jeg godt. Og måske kan jeg justere betjenten lidt, så han fremstår en smule mere normal.
      1000 tak for din flotte kommentar.
      Bedste hilsner,
      Lise

  5. Svar
    Finn Wilkens 21. november 2014

    Hej Lise!
    En noget grusom og forfærdelig oplevelse at være mand og blive voldtaget af en mand. Dog forekommer det mig, at det for ham – i selve anmeldelsesfasen – ville have været mere ydmygende, hvis det havde været en kvinde, der havde gjort det.
    Fin og overraskende historie.

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej Finn
      Mange tak for din positive kommentar. Ja, ville det nu også have været mere ydmygende, hvis det var en kvinde? Jeg er ikke så sikker.
      Tak for ‘fin og overraskende’ 😀
      Bedste hilsner,
      Lise

  6. Svar
    Jesper Dela Porte Ovesen 21. november 2014

    Hej Lise

    Hej Lise

    Voldtægt af en mand ved en mand, det er vel anal voldtægt, det er til at forstå. Hvis det var ved en kvinde var det sværere at få til at fungere og mere vanskeligt juridisk set. Jeg tænker mig at det er en mere kvindelig reaktion at græde; raseri, ja – pinligt, ja – gråd, nej. Og ondt i røven i flere dage, blod på underbukserne, også pinligt. I machokulturer til at tage livet af sig selv over. I Danmark, bare ondt bagi.

    De bedste hilsener
    jesper o

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej jesper
      Ja, det er anal voldtægt, og det gør ondt bagi. Hvad angår reaktionen med gråd, så tror jeg på, at der findes mænd, der kan fælde en tåre nu om dage 😉 Men ja, traditionelt er det kvindeligt at græde.
      Tak for din kommentar og dit besøg.
      Bedste hilsner,
      Lise

  7. Svar
    Judith Marli vendsen 21. november 2014

    Hej Lise,
    Jeg har helt ond af den mand. Skamløst at politiet griner af ham. Du beskriver godt, hvor skamfukdt han opfatter det, at han er blevet voldtaget. Hans reaktioner, da han er hjemme. Angst og vrede.
    Godt at der alligevel kommer en sag ud af det her. En helt igennem flot skrevet historie .
    Kh Marli.

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej Marli
      Tak fordi du læser historien, som den er skrevet og ikke mindst tak for, at du synes den er flot skrevet!
      Bedste hilsner,
      Lise

  8. Svar
    Anne Lilleager 21. november 2014

    Hej Lise

    Hvor er det en flot og velskrevet tekst og historie! Jeg ville bare lige skimme teksterne rundt men kunne ikke lade være med at læse denne.
    Det er et godt emne at tage op! Ofret (hp) er ud over voldtægten også blevet slået groft.
    Begge dele er vist især svært for en mand, for det er endnu mere tabu for ham, end det er for en kvinde.
    Det er godt at få vendt situationen mand/kvinde ind imellem.

    De bedste hilsner fra Anne

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej Anne
      Det glæder mig, at du standsede op og læste det hele, det gør mig stolt! Og ja, voldtægt er et alvorligt emne uanset offerets køn. Jeg er enig i, at det er godt at få vendt op og ned på tingene en gang imellem.
      Mange tak for dit besøg.
      Bedste hilsner,
      Lise

  9. Svar
    nina ander 22. november 2014

    Hej lise

    Flot og velskrevet tekst om en mand, der pludselig befinder sig i en ikke særlig mandig situation.
    Du fået det fint med, denne mærkelige mekanisme, at offeret skammer sig.
    Nød læsningen.
    Vh nina

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Hej nina
      Tak fordi du nød læsningen – det glæder mig meget.
      Bedste hilsner,
      Lise

  10. Svar
    millemoses 22. november 2014

    Kære Lise

    I fængsler forekommer den slags efter sigende ofte. Betjentens reaktion er ydmygende, så din efterfølgende beskrivelse af hans reaktion er troværdig, sådan tror jeg også en mand ville reagere, måske også kvinder.
    Du skriver godt og ideen er god til løsning af ugens opgave.
    kh mille

    • Svar
      Lise Hougaard 22. november 2014

      Kære mille
      Sandt nok, at det tit sker i fængsler; ja altså efter, hvad jeg også har hørt. Der skulle opstå en helt speciel subkultur.
      Tak fordi du synes, jeg skriver godt – det er virkelig rart at få at vide.
      Go’ weekend,
      Lise

  11. Svar
    Le©nius 22. november 2014

    hej Lise.

    Det er en god ide du har fået her, og godt beskrevet,
    blot tror jeg ikke helt på hans reaktion.
    Jeg tror ikke han græder, han er derimod lynene vred, og opsat på hævn.
    Denne form for voldtægt er mile vidt fra voldtægt af kvinder, så de kan ikke have samme følelsesmæssige omkostninger.
    Jeg tror at hvis en mand overfalder en anden hetro mand og voldtager ham, som du lægger op til, vil min opfattelsen nok mere være at det er et svinsk groft overfald.
    Men en spændende tekst, og et godt emne.

    De bedste hilsner

    Le©nius.

    • Svar
      Lise Hougaard 23. november 2014

      Hej Le©nius
      Jeg tror på, at folk reagerer forskelligt, og at vi skal passe på ikke at skære alle over en kam. Min hp er bøsse og har samlet en fyr op i parken, og det er gået galt. Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor en mand ikke kan græde, når følelserne tager magten fra ham. Jeg har da set mænd græde…
      Tak fordi, du synes, teksten er spændende og emnet godt. Jeg takker også for dit besøg.
      Bedste hilsner,
      Lise

  12. Svar
    elsems 22. november 2014

    Sikke en grum oplevelse. Flot skrevet og medrivende. Hvor ydmygende sådan at blive grinet ud. Jeg sidder og tænker på, at jeg vist aldrig har læst om en sådan voldtægt i aviserne. Der er ellers ofte -sørgeligvis – historier om piger/kvinder der er blevet voldtaget. Tak for speciel og god læsning.

    • Svar
      Lise Hougaard 23. november 2014

      Hej elsems
      Mange tak for dine flotte ord, der gør mig glad 🙂 Ja, det er ydmygende at blive grinet ud, når man endelig har overvundet sig selv til at bede om hjælp.
      Historien er sørgelig, og det er ikke godt at vide, hvor meget der sker i den virkelige verden.
      Tak for dit besøg.
      Bedste hilsner,
      Lise

  13. Svar
    inaravnkilde 22. november 2014

    Kære Lise. Du kan jo skrive så det flyder, jeg har kun ros til din tekst hvad det angår. Synd at din beskrivelse af politiets opførsel er så stereotyp. Den er fuldstændig urealistisk. Hvad angår mandens reaktion på voldtægten fremgår det, at han har taget overfaldsmanden med hjem. Jeg tolker det så som et almindeligt samleje, der løber af sporet og udvikler sig til voldtægt (af en bøsse). De vil sjældent anmelde det. Derimod er det meget realistisk at det er en kvindelige ven, han har betroet sig til.Jeg tror også skam, vrede vil være den altoverskyggende reaktion i første fase og han vil bestemt gå i bad i timevis, så jeg tror ikke, han er den ubarberet og svedige lugtende. Når vreden forsvinder kommer gråden, og det kan tage år.
    På hvad bygger jeg mine holdninger? Min arbejdsplads i diverse fængsler og arresthus igennem 8 år, hvor jeg har set mere end jeg bryder mig om at huske. Opgaven løst, men som erfaren skriver og hvis man har tid – er research alfa og omega. Kærligt ment og i respekt for dine skriverevner. ravnkilde

    • Svar
      Lise Hougaard 23. november 2014

      Kære ravnkilde
      Mange tak for din grundige kommentar – den slags er altid guld værd. Glenstrup er også inde på, at politibetjentens opførsel nok er lige lovlig overdrevet. Jeg vil se, om jeg kan tone den lidt ned. Du har helt ret i, at det er forventningen om et samleje, der er gået galt. Min hp er bøsse og har samlet en fyr op i parken. Hvad angår trangen til at bade: Jeg er enig, og da der er gået adskillige dage siden overfaldet, vil jeg gætte på, at det har han også gjort. (Hans øje har alle regnbuens farver nu). Sandt nok, at der kan gå lang tid, inden man når til gråd, men det er efter min bedste overbevisning individuelt.
      Ja, du har set mere, end du bryder dig om – det kan jeg bedst forestille mig! Kulturen i fængsler må være horribel.
      Mange tak for dit besøg.
      Bedste hilsner,
      Lise

  14. Svar
    Uhrskov 23. november 2014

    Hej Lise.

    Am… Stakkels mand. Ikke nok med at han laver en forfærdelig fejl, da han tager manden med hjem, men han bliver også mødt med skeptiske og endda nedladende ord. Ville en virkelig strømer snakker sådan til et offer? Det håber jeg da ved gud ikke, men hans ord får jo netop skammen, ja endda tabuet, til at fremstå lidt kraftigere.

    Flot skrevet. Jeg følte for din hp fra start til slut.

    Kh Uhrskov

    • Svar
      Lise Hougaard 23. november 2014

      Hej Uhrskov
      Næh, jeg tror såmænd ikke en betjent ville opføre sig så uprofessionelt – det håber jeg virkelig heller ikke! Men ja, det sætter sagen på spidsen øjeblikkeligt. Vil dog her i aften se, om ikke det kan gøres lidt mere troværdigt.
      Tak, fordi du følte med min stakkels hp hele vejen – så har jeg fået skrevet det ud, som jeg har tænkt det. Også tak, fordi du synes, det var flot skrevet.
      Er noget bagefter med at kommentere, men jeg kommer, så hurtigt, jeg kan.
      Fortsat god søndag,
      Lise

  15. Svar
    Marianne Mogensen 23. november 2014

    Hej Lise.
    Ja, selvfølgelig er det dig, der får den ide, at en mand kan voldtages!

    Det er en god beskrivelse af den sjældne situation. Og jeg er sikker på, at den er sket – også udenfor et fængsel.

    Men måske er afhøringen af din hp lige kort nok, da den endelig sker? Goddag – er det ham – tak – farvel.
    Min omfangsrige erfaring fra indtil flere tv-serier siger mig, at der formentlig er en længere dialog og måske endda indsamling af fysiske beviser. Det virker ikke som om det er særligt længe siden voldtægten fandt sted.

    Hvor er det godt at din HP kommer ud af sin skal til slut, jeg kan så godt lide en gode slutninger. (så god som den nu kan blive situationen i betragtning)

    Søndagshilsen
    Marianne

    • Svar
      Lise Hougaard 23. november 2014

      Hej Marianne
      Min nye version er ikke ret gammel. Afhøringen er ganske rigtigt kort, men det er fordi, jeg kun har 700 ord at gøre godt med… Kigger dog lige på det. Det er dage siden voldtægten fandt sted – hans sæbeøje har fået alle regnbuens farver (måske en uge?), så indsamling af fysiske beviser er umuligt.
      Ja, godt at hp fik taget hul på bylden.
      Mange tak for din grundige kommentar og dine positive ord 🙂
      Fortsat god søndag til dig.
      Kh. Lise

  16. Svar
    Anne Bøll 24. november 2014

    Hej Lise
    Da jeg læste din tekst kom jeg uvilkårligt til at tænke på en bog jeg læste som ung: Mænd kan ikke voldtages af Märta Tikkanen. Har du ikke læst den, så kan jeg anbefale den.
    God vinkel på ugens opgave.
    HIlsen
    Anne

    • Svar
      Lise Hougaard 24. november 2014

      Hej Anne
      Tak for tippet – den er røget på to-do-listen.
      Mange tak for dit besøg.
      Bedste hilsner,
      Lise

  17. Svar
    ellaesb 24. november 2014

    Hej Lise,
    Flot skrevet. Gode dialoger. Troværdig reaktion af manden – så vidt jeg kan forestille mig. Læste lige d’herrers vurdering for at se, hvad de mener om den sag.
    Manden er da ydmyget, ingen tvivl om det. Om han er misforstået af “gæsten”. er ikke til at sige. Vel nok, for mand og mand imellem er der vel også noget, der skal “tænde”.
    Må jeg komme med et lille forslag: Du skriver, at den kvindelige betjents stemme lyder bedende. Er appellerende ikke et bedre ord? (Selvfølgelig op til dig)
    Hilsen Ella

    • Svar
      Lise Hougaard 24. november 2014

      Hej Ella
      Mange tak for din dejlige kommentar. Jeg har fået lidt ‘klø’ for at lade min hp græde. Nogen mener, at mænd i stedet bliver vrede, en anden at han græder for tidligt i forløbet. Jeg har vovet den påstand, at det er individuelt. Jeg har også fået at vide, at den indledende kontakt med politiet var for grov, så det har jeg skrevet om. Endelig har jeg fjernet noget, der var for patetisk ‘for en mand’. Hvor er det godt at gå i skole, så man kan lære noget 🙂
      Jeg vil lige smage på appellerende. I virkeligheden burde jeg jo kunne skrive det, så det fremstår af ordvalget – show don’ tell. Jeg ser på sagen.
      Mange tak for dit konstruktive besøg.
      De bedste hilsner,
      Lise

      • Svar
        Lise Hougaard 24. november 2014

        Hej igen Ella
        Jeg valgte ordet indtrængende. Hvad siger du til det?
        Mvh. Lise

  18. Svar
    Helle Tolstoj Balvits 24. november 2014

    Hej Lise

    Jeg kunne godt sætte mit til at skrive en hel masse ting, men jeg tror, jeg nøjes med

    FLOT!!!

    Kh. Helle 🙂

    • Svar
      Lise Hougaard 24. november 2014

      Hej Helle
      En kort, men meget velkommen kommentar, som jeg takker for af et glad hjerte 😀
      En rigtig god mandag til dig,
      Lise

  19. Svar
    Amanda Gyldenlyng 24. november 2014

    Hej Lise.

    Virkelig godt emnevalg. Man ved jo den slags sker, men det er ikke noget, man hører ret meget om.
    I starten ville jeg nok have troet det var en kvinde, hvis jeg ikke kendte opgaveformuleringen. Men det bliver dog ret hurtigt klart, at hp. er en mand.
    Hele forløbet virker troværdigt, synes jeg. Arme mand.
    Som sædvanlig fra din hånd velskrevet.

    Vh. Amanda

    • Svar
      Lise Hougaard 24. november 2014

      Hej Amanda
      Tak fordi du synes om mit emnevalg. Og så har du ret i, at man ikke fra starten forstår, at det drejer sig om en mand. Jeg har på opfordring fra flere måtte ændre de første linjer, fordi betjenten blev for grov. Jeg havde skrevet: “Hahaha, en mand kan da ikke voldtages.” i 2. linje, og så er der jo ikke meget at være i tvivl om. Hvis du har et ændringsforslag, er du velkommen til at byde ind.
      Tak for dit positive besøg,
      Lise

  20. Svar
    Helle Tolstoj Balvits 24. november 2014

    Hvis jeg lige må indskyde en bemærkning: Jeg var ret hurtig klar over, at det var en mand, fordi han løsner slipset. Det er vist ikke mange kvinder, der gør de.

    Kh. Helle 🙂

    • Svar
      Lise Hougaard 24. november 2014

      Hej Helle
      Før var det tydeligt i 2. linje – nu er det røget et par linjer ned. Jeg var nødt til at indføre slipset for så hurtigt som muligt at vise, at hp var en mand. Ville egentlig stadig gerne vise det i 2. linje, fordi voldtægt så typisk handler om en kvinde. Svært.
      Tak fordi du kom tilbage med din bemærkning – den er jeg glad for 😀
      Bedste hilsner,
      Lise

  21. Svar
    Livsglæde 24. november 2014

    Hej Lise
    Har ikke læst kommentarer før jeg skriver min. Jeg gør det bagefter. Jeg synes du har en rigtig god og meget vellykket tekst her. At han er bøsse ændrer ikke på, at jeg synes du skriver flot fra en mands synsvinkel. Teksten er flydende og har masser af gode detaljer. Jeg stopper op, der hvor du fortæller mig at vinduet i stuen ikke kan åbnes. Jeg kan ikke se, at det hænger sammen med noget du ellers skriver? Jeg synes også lige jeg mangler at vide, at han har nået at aflevere navn og adresse på politistationen, inden han vælger at droppe anmeldelsen. Der er jo en grund til at de to betjente kan finde frem til ham.
    Du får rigtig mange af de følelser frem i teksten, som jeg forestiller mig vil være aktuelle i situationen, måske mangler jeg noget mere vrede, men jeg har heller ikke forstand på, hvor i forløbet den vil vise sig.
    Meget vellykket tekst, dejligt du tog opgaven alvorligt 🙂

    Kh Livsglæde

    • Svar
      Lise Hougaard 25. november 2014

      Hej Livsglæde
      Mange tak for din grundige kommentar. Vinduet, der ikke kan åbnes er såmænd med til at vise, at min hp sveder temmelig meget (det er sommer). Sandt nok, at jeg ikke har fået navn og adresse med – det kan jeg måske godt finde ud af på en ordentlig måde. Har ramt 700 ord præcist og vil ikke gå over, men jeg vil se, hvad jeg kan gøre.
      Tak for dit input og selvfølgelig også dine roser.
      Ønsker dig en god dag,
      Lise

  22. Svar
    Dorte 24. november 2014

    Jeg kan godt lide din indledning. Historien er flydende og hans følelser godt beskrevet. Mange tak.

    • Svar
      Lise Hougaard 25. november 2014

      Hej Dorte
      Det er mig, der takker. Det er dejligt at blive læst 😉
      Bedste hilsner,
      Lise

  23. Svar
    Nana Cajus 24. november 2014

    Hej Lise

    Det er en stærk tekst om et desværre aktuelt emne. For voldtægt af mænd sker nok i videre omfang, end man lige tror, og i visse miljøer (i fængsler og ved uretmæssig tilbageholdelse, under borgerkrige osv.) tror jeg faktisk, det er ret udbredt. Skammen som mand over at blive voldtaget, er nok endnu større, end ved voldtægt af kvinder, og det synes jeg du beskriver rigtig fint. Og så er det hele meget velskrevet, som altid.

    Nu er jeg jo ikke mand, men jeg forestiller mig at mænd sorg, vrede og frustration måske godt kan være mere fysisk? (Spark mod genstande, knytnæver ind i væggen osv.) Og så er der klassikeren med, at voldtægtsofre har et enormt behov for at vaske sig, som jeg også tror vil gå igen hos en mand. Men det her er bare nogle strøtanker fra mig, uden at jeg på nogen måde skal gøre mig klog på maskulin vrede. (Og her kan jo også være tale om en homoseksuel mand, der er kommet grueligt galt i byen, men som af lægning reagerer mere kvindeligt.)

    Som sagt er det en stærk tekst (positivt forstået), da den ikke kan læses, uden at den sætter en masse tanker i gang. Tak for den!

    Kh. Nana

    • Svar
      Lise Hougaard 25. november 2014

      Hej Nana
      Sikke en masse gode betragtninger, du kommer med. Jeg troede, jeg med hps regnbuefarvede sæbeøje havde vist, at der var gået adskillige dage siden voldtægten og dermed var ‘badefasen’ overstået.
      Dit forslag til vrede er rigtig godt, og det er du heller ikke ene om at tænke. Jeg vil se på sagen. Min hp er i øvrigt bøsse. Han har samlet en fyr op i parken og taget ham med hjem.
      Tilbage til tegnebrættet. Tak for din grundige kommentar og dit fine input.
      Bedste hilsner,
      Lise

  24. Svar
    Merete 2die4dk 25. november 2014

    Hej Lise. Jeg synes du beskriver din Hp. fint. Jeg får tidligt en fornemmelse af en “blød mand” og kan levende sætte mig ind i hvor grumt det må være for hans mandighed at skulle “indrømme” en voldtægt. Jeg tror desværre de fleste ville lade det gå i “glemmebogen” og leve med skammen, men hvor ville det være godt, hvis flere turde stå frem og stå ved det der er sket dem. Tak for tårerne, selvfølgelig kan mænd græde.

    ps. Så reddede jeg lige en kagegaffel (0=
    Merete/2die4

    • Svar
      Lise Hougaard 26. november 2014

      Hej Merete
      Pokkers, så må jeg jo selv på jagt efter en kagegaffel 😀 Tak fordi du føler med min hp. Og så er jeg mystificeret, for tårerne er da skrevet ud?? Adskillige syntes ikke, de var passende for en mand i sådan en situation, så jeg føjede dem…
      Mange tak for dit besøg. Ses hos dig i løbet af dagen.
      Bedste hilsner,
      Lise

  25. Svar
    Dorte Folkmann 25. november 2014

    Kære Lise
    En superflot tekst. Den stakkels fyr kravler helt ind i sjæl og sind, og jeg får i den grad føling med hans situation. Afvisningen hos politiet, skammen og angsten for at åbne døren, mistroen da de kommer igen. Men han er jo også heldig. Han har opbakning hos Henriette, og han får muligheden for at fortælle politiet da de endelig vil lytte. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor tit netop sådan en fyr ikke er så heldig.
    Meget godt set at du beskriver hans reaktion bagefter og ikke selve voldtægten. Det virker ekstra stærkt.
    Hold da op, hvor er du god!
    kh dorte

    • Svar
      Lise Hougaard 26. november 2014

      Kære Dorte
      Wauw for en dejlig kommentar at få – den er jeg rigtig glad for 😀 Ja, hvor tit sker det egentlig, at en mand som min hp ikke er så heldig? Det kan man ingen steder læse om, selvfølgelig.
      Tak for dit dejlige besøg – det var en god måde at starte dagen på.
      Bedste hilsner,
      Lise

  26. Svar
    inaravnkilde 25. november 2014

    Hej Lise . jeg er på genlæsning, orker ikke “at følge”, og jeg kan se du har ændret lidt i begyndelsen af teksten. Det synes jeg er meget bedre. Det var bare det jeg ville sige hej ravnkilde

    • Svar
      Lise Hougaard 26. november 2014

      Hej Ravnkilde
      Velkommen tilbage. Jeg overvældes også af ‘at følge’ – måske skulle jeg hellere vælge din metode.
      Tak fordi du synes om rettelserne.
      Ønsker dig en god dag,
      Lise

  27. Svar
    Sarah V 26. november 2014

    Kære Lise
    Flot tekst!
    Jeg synes du fanger manden rigtigt godt. Især i afsnittet, hvor han går rundt hjemme i lejligheden alene. Fysisk fremfor psykisk. Kvinder tænker ikke over køleskabets kompressor, vel. Tænker at det psykiske først kommer lidt senere.
    Stærk tekst, Lise
    Kh
    Sarah

    • Svar
      Lise Hougaard 26. november 2014

      Kære Sarah
      Tak for din flotte kommentar; den luner gevaldigt 🙂 Ved ikke lige, hvordan jeg kom på den med køleskabets kompressor, hæhæ.
      Bedte hilsner,
      Lise

  28. Svar
    Emma Svane 26. november 2014

    Hej Lise,
    Tak for en spændende og meget velskrevet tekst.
    Jeg kan godt lide din lidt underspillede stil der kun har det væsentlige med.
    Selve historien er grusom, og du får remkaldt en knude i maven hos mig som læser.
    Din hp er desværre ikke alene om ikke at blive taget alvorligt af politiet, det er der mange unge piger der har oplevet. Sørgeligt. Men stærkt at du trækker det frem og arbejder dig ind i en ung mands oplevelser.
    Dog synes jeg du overdriver den første politimands reaktion ved at lade ham undertrykke et smil.
    Jeg er heller ikke sikker på at politiet dukker op hjemme hos et ‘offer’ på den måde.
    At den unge mand tænker ‘har ødelagt mit liv’ er vist også en rest af pigetænkning hos din fortæller 🙂
    Men flot arbejde og fin tekst.
    kh Emma

    • Svar
      Lise Hougaard 26. november 2014

      Hej Emma
      Jeg kunne altså ikke dy mig med den politimand. Jeg ved, at det sætter sagen voldsomt på spidsen, og jeg har såmænd også fjernet en direkte latter. Han er således tonet ned. Om det er realistisk, at de henvender sig senere (en anden er også blevet voldtaget), mener jeg nu nok. Eller også er det bare mig, der har bevaret en rest forventninger til politiet.
      Mange tak for dine positive ord, der varmer 😉
      Bedste hilsner,
      Lise

    • Svar
      Lise Hougaard 26. november 2014

      Hej igen Emma – glemte lige noget:
      Du har vist ret i det med pigetænkningen. Den er også blevet tonet ned, men du har et skarpt øje, så det vil jeg ændre endnu mere i næste edit.
      En go’ dag til dig,
      Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *